Scanstar 2003
Scanstar 2003 konkurrencen blev arrangeret af Tidskriften Pakkaus og prisoverrækkelsen fandt sted på Scanpack, Svenska Mässan i Göteborg.
Jurymedlemmerne for Scanstar 2003 var:
Lars-Erik Lindh, Å&R Carton Oy, (formand), Finland
Gerard Begeli, Packforsk, Sverige
Trond Lindegaard, Lilleborg AS, Norge
Peter Togeskov, Amcor Flexible Europe, Danmark
Tage Törn, Kartopack Oy, Finland
Auli Fagerström, Pakkaus, Finland (fagpressens repræsentant)
Madeleine Klackenberg, Packforsk (SES observatør)
Jorma Hämäläläinen, Finska Förpackningsföreningen (sekretær)
Vinkarton ”Flipbox” 
Fremstiller og tilmelder: Danapak Kartonnage A/S, Korsør, Danmark
www.danapak.dk
Formgiver: Design Bridge Ltd, London, England
Konstruktør: Mogens Buch
Bruger af emballagen: V & S Vin & Sprit AB, Stockholm, Sverige
Flipbox er en 3-liters forbrugeremballage til vin. Den traditionelle bag-in-box løsning er blevet videreudviklet til en mere kubisk form før at få mere plads til grafisk design. Emballagen har en ydre del som kan bukkes om til en stabil stilling således at vinglasset kan stilles bekvemt under tappen. Hos producenten kan emballagen rejses og fyldes med eksisterende udstyr.
Juryen syntes, at konstruktionen muliggør en stabil stilling som er let at rejse og som giver merværdi for forbrugeren.
Transportkasse med integreret ophængningsanordning til tøj
Fremstiller og tilmelder: Kappa Förenade Well, Torup, Sverige
www.kappapackaging.com
Konstruktører: Lars-Rune Ericsson og Jan-Olof Johansson
Bruger af emballagen: Sir-Tiger AB, Vingåker, Sverige
Denne løsning er udviklet i samarbejde mellem brugeren, tøjvirksomheden Sir-Tiger AB, Svenska Posten og producenten. Posten har ansvaret for hele logistikkæden, hvilket indebærer at den sørger for emballagen, transporten og returneringen af emballagen. Emballagen består af en bølgepapkasse, krogbeskyttelse og ophængningsanordning. Ophængt tøj på bøjler placeres ovenpå en anordning som ved hjælp af hjørner låses i korrekt position sådan at tøjet ikke falder ned under transport. Al tøjet pakkes ind og løftes væk fra kassen på en gang.
Juryen konstaterede, at her er en fordelagtigt måde at transportere tøj på. Det er en integreret totalløsning hvor emballage og produkt sammenkobles.
Sandwichemballage af karton
Fremstiller og tilmelder: Pyrollpack Kotelot Oy, Lahti, Finland
www.pyroll.com
Formgiver og konstruktør: Juha Nieminen
Bruger af emballagen: Sandwichproducenter, caféer som lavar og sælger mad, servicestationer, varehuse etc.
Denne emballage til sandwich er konstureret af karton og OPP-film. Den erstatter dybtrukne plastemballager, som man tidligere brugte. De nye emballager leveres plane og sparer plads under transport og oplagring. Kartonen muliggør flersidet tryk. En åben emballage kan bruges som minibakke sådan, at sandwichen er let at spise selv om man ikke sidder ved et bord.
Juryen syntes, at emballagen er et fordelagtigt alternativ specielt til små cateringvirksomheder. Den er enkel at rejse og den giver ubegrænsede trykmuligheder.
Lamibox - emballagekasse til industrien
Fremstiller og tilmelder: Lamiflex AB, Nyköping, Sverige
www.lamiflex.se
Formgiver og konstruktør: Mats Wincent
Bruger af emballagen: Industri og transport
Lamibox er et emballagesystem, som bygger på 6 stk. plywoodskiver og 8 stk. hjørnebeslag. Rillen som beslagene låses fast i, fremkommer samtidig med at kassen saves til. Dette muliggør en kort leveringstid. Er kassen stor eller skal lastes tungt kan man supplere med sidebeslag efter behov. Lamibox er enkel at montere og demontere.
Juryen syntes, at her er en helhedsløsning, som er fleksibel og let kan tilpasses kundens transportbehov.
Forburgeremballager til sukkerprodukter
Formgiver: SDG (Scandinavian Design Group) Norge
Tilmelder: Danisco Sugar, Malmö, Sverige
www.daniscosugar.com
Sukkerprodukternes forbrugeremballager har nu et ensartet design i hele Norden og Baltikum. Designet er tiltalende og let at genkende i de forskellige lande. Juryen syntes, at emballagerne repræsenterer nytænkning i denne produktgruppe.
Småfolk på farten - en emballage til havregrød
Fremstiller: Superfos Packaging
Formgiver: Designhouse
Konstruktør: Superfos Packaging
Brugere af emballagen og tilmelder: Small people AS, et selskab i TINE Gruppen, Oslo, Norge, www.tine.no
Produkterne er lavet til, når man er på ferie eller fx på en udflugt, hvor man ikke har mulighed for at koge grød. Man hælder bare varmt vand i dåsen og grøden er klar til at servere. Dåsen er fremstillet af polypropen med IM-etiket.
Juryen syntes, at denne emballage er en meget forbrugervenlig løsning. Den ser også glad ud.
Slice tray
Fremstiller og tilmelder: Huhtamäki Oyj Finland, Hämeenlinna, Finland
www.huhtamaki.com
Formgiver: Jussi Rautiainen
Konstruktører: Jari Roivainen og Jarno Kautto
Brugere af emballagen: Huhtahyvät
Slice tray er en polypropenemballage til MAP. I den pakkes forskellige slags charcuterivarer og pølser. Den er forseglet med en barrierefilm og et genlukkkeligt låg. I butikken kan emballagerne stables eller hænges ved hjælp af krogen i den ene ende af emballagen.
Juryen konstaterede, at løsningen er meget brugervenlig. Emballagen og dets låg fungerer som en bordemballage, som beskytter produktet godt også efter den har været åbnet. I butikken giver den et godt display og er stabil og let at håndtere også i industrien.
Pick and Mix Candy Cups
Fremstiller og tilmelder: Huhtamäki Oyj Finland, Hämeenlinna, Finland
www.huhtamaki.com
Formgiver: Lisa Lehtinen, Huhtamäki Oyj
Konstruktør: Leaf Oy (print desing)
Bruger af emballagen: Karkkikatu Oy
Dette er en ny måde at sælge slik i løs vægt i butikkerne. Kunderne vælger selv størrelsen på kartonbægeret, fylder den med slik, lukker låget og betaler efter bægerets størrelse, som kassen aflæser ved hjælp af EAN-koden, som er trykt på bægeret.
Juryen syntes, at ideen er fortræffelig og fremmer arbejdet i butikken. Slikket er lettere at spise af bægeret end af en papirspose. Bægeret kan fx stilles i bilens eller biogragens bægerholder.
Sesam transport-display emballage
Fremstiller og tilmelder: SCA Packaging Grenaa, Danmark
www.sca.com
Formgiver og konstruktør: John W. Skjødt
Bruger af emballagen: Amanda Seafood
Her belønnedes ikke selve emballagen, men perforeringen i bølgepappen. Den holder selv til tunge produkter men er alligevel let at rive op i butikken. Rivningsstansningen ligner en lynlås med dens tænder.
Juryen konstaterede, at her er en ny perforering, som synes at fungere udmærket uden at den formindsker kartonens styrke.
